Psykodrama betyder "Sjæl i handling" - en opdagelsesrejse i dit liv

Vi går på opdagelse. Vi kikker på dine ressourcer – også dem du ikke ved, du har – og dem, der giver dig styrke og mod til at handle nyt i nogle fastlåste situationer og mønstre. Det være sig arbejdsmæssigt, parforholdsmæssigt, privatlivsmæssigt eller noget i dig, du har svært ved at definere, som du ved, du kan mærke, men ikke ved, hvad er.

Som opdagelsesrejsende er det vigtigt at have en ide om, hvor man vil opdage noget – hvad man opdager, vides ikke altid, men hvor er nogenlunde konkret. I dette regi betyder det Psykodrama som metode, en struktur, der hjælper til at gå i dybden på dine præmisser. Ud over strukturen er det også vigtigt at have en guide, én der viser vej, så du kan koncentrere dig om, hvad du opdager og hvad du vil bruge eller ikke bruge det til, denne guide er der to af, nemlig de to terapeuter.

Med hvem
Vi er to terapeuter: Lene Røgilds og Gitte Maes Feldstedt, vi er begge er krops- og gestaltterapeuter, Lene Røgilds er derudover Psykodramaterapeut fra Norsk Psykodrama Institut. Vi ser frem til at få lov til at tage på opdagelsesrejse med en gruppe mennesker, der vælger at bruge tid og ressourcer på at blive klogere på sig selv og andre.

Hvordan
Psykodrama er oplevelsesorienteret. Bruges til selvudvikling og terapi. De enkelte gruppemedlemmer skaber gruppens liv og tema. Hvert medlem bidrager med sig selv og sin historie, i det omfang og det tempo den enkelte vælger. Dette er essentielt for, at gruppen kan vokse både som individ og sammen.

Workshop for alle fra d. 29 september 2012

Lad psykodramaet være din indre opdagelsesrejse og oplev dig selv i mange facetter, roller og perspektiver

Psykodrama er en oplevelsesorienteret terapiform, hvor du kan lade dig inspirere til at handle nyt i gamle mønstre, hvilket er succeskriteriet i Psykodrama.

De enkelte gruppemedlemmer skaber gruppens liv og tema. Hvert medlem bidrager med sig selv og sin historie i det omfang og det tempo den enkelte selv vælger.

Konceptet:
Vi laver tre weekender, der udspringer af ideen om hjem - ude - hjem, som mange dannelsesrejser/bøger/film tager udgangspunkt i. I psykodramatiske rammer bliver det sat op til en indre dannelsesrejse, hvor du har mulighed for at få indblik i din egen historie og indre rejse.

1. weekend: 29. - 30. september
2. Weekend: 27. - 28. oktober
3. Weekend: 24. - 25. november
Alle dage i tidsrummet: 9.30 - 17.00

Pris: 1200 kr. pr. weekend
Ved tilmelding til alle weekender er prisen 3200 kr.

Vi optager max 12 i hver gruppe.

Vil du vide mere, så ring til

Gitte: 26133529
Lene: 31102512

Behandling

Værdier

Aktiviteter

  Copyright 2010-2023, Lene Røgilds