Psykoterapi

I mødet med dig, møder vi dig dér, hvor DU er og finder ud af, hvad du tænker og føler for. Derefter vælger vi i samarbejde, hvad der føles rigtigt for dig.

Når du vælger at gå i terapi hos os, vil du møde en krops- og gestaltorienteret terapi. Dette betyder, vi snakker sammen, samtidigt med vi tjekker med din krop, om det vi snakker om har nogen genklang i kroppen, hvilket det som oftest har. Vi mennesker er mere eller mindre gode til at mærke det, alt efter vores mønstre og overlevelsesmekanismer.

Individuel terapi:

Når du vælger at gå i terapi hos os, vil du møde en krops- og gestaltorienteret terapi. Dette betyder, vi snakker sammen, samtidigt med vi tjekker med din krop, om det vi snakker om har nogen genklang i kroppen, hvilket det som oftest har. Vi mennesker er mere eller mindre gode til at mærke det, alt efter vores mønstre og overlevelsesmekanismer.

En typisk terapisession vil foregå ved at starte med at mødes i ro og mag og lige ”lande” i stolen. Derefter vil du blive spurgt, om du har noget specifikt på hjertet, eller om vi skal give kroppen mulighed for at byde ind. Dette kan gøres på forskellig vis. Når ”kontrakten, hvad skal vi bruge tiden på i dag” er blevet lavet, så går den egentlige terapi i gang, hvor du er kaptajn på skibet og Gitte eller Lene er navigatører.

Metoder vi bruger i individuel terapi:

  • Samtale.
  • Afspænding.
  • Stolearbejde, gestaltterapeutisk metode, hvor 2 stole bliver brugt til at udspille forskellige sider af sig selv ved at bytte rolle.
  • Monodrama, handler om at kikke på de forskellige sider af sig selv eller ens relationer i den ydre verden. Bytter roller med sig selv og er nysgerrig på, hvad fortæller dette mig…
  • Psykosyntese, lidt ligesom stolearbejde, hvor man snakker med de sider, her taler vi om ”Dommeren”, ”Sabotøren”, ”Kontrollen”, ”Pleaseren”... og andre roller.
  • Kropsøvelser på gulv, arbejde med jordforbindelse og kropsfornemmelse.
  • Pulsering, er en massageform(terapi), hvor vi via kroppen spørger ind til problemet, bruges ofte, hvor klienten ikke kan finde ord.
  • Og andet, som dukker op i samtalen og som virker relevant for dig.

Pulseringsmassage (terapi):

Bodymind Pulsering™ er en meget blid form for kropsterapi, det er ikke massage, men fysisk berøring kombineret med en psykoterapeutisk samtale hvor udgangspunktet er kroppen. Der, hvor der er spændinger i kroppen, forhindres energien i at bevæge sig frit, i daglig tale, spændinger muskelinfiltrationer og smerter.Spændinger og smerter er forbundet med uforløste følelser som vi lagrer i kroppen.

Da vi mødte disse følelser første gang, og forstod dem, lagrede vi dem i kroppen, som gode eller dårlige minder, f.eks. hvis anerkendelsen ikke kom, følte vi os forkerte, blev måske flove, og kroppen reagerede ved at spænde nogle muskler, i lænden, og her blev grundstenen til den dårlige ryg lagt. For hver gang vi møder den følelse i nuet, fortæller vores krop det ved at spænde de muskler som blev spændt den gang.

Selve pulseringen foregår på en briks, hvor du ligger påklædt, og pulseringsterapeuten pulserer blidt kroppen. Pulseringen opleves som en nænsom „rokken“ af kroppen til en tilstand af velvære og afspænding, hvor muskelspændinger langsomt opløses. Der kan opstå forskellige reaktioner på dette f.eks. tyngde i armen, spænding i nakken, prikken i kroppen, og det er nu, at kroppen (der husker ”glemte” og gemte uforløste følelser) giver slip. Det kan f.eks. give sig udslag i en pludselig gråd, vredesudbrud, latter, træthed eller bare dybe suk, og som ofte efterfølges af en befriende fornemmelse i det blokerede kropsområde.

Efter pulseringen er der en kort opsamlingssamtale. Sessionen varer fra 1 time til 1½ time alt efter aftale.

Typisk indledes en session med en kort samtale, hvorefter der arbejdes med at pulsere kroppen. Og terapeuten spørger ind undervejs, der afsluttes med samtale.

Parterapi:

I parterapi kommer du og din partner, fordi I har nogle spændinger i forholdet. Terapien går meget ud på at fremme kommunikationen og gøre den anden mere synlig, så begge føler sig set og hørt. Ofte i et spændt parforhold styrer vores mønstre og overlevelsesmekanismer, da vi føler os pressede. Ved at synliggøre den enkeltes behov og tanker, bliver I begge i stand til at se gennem ”støjen” og mærke hinanden igen – der kan opstå et møde på hjerteplan og healingen kan begynde.

En typisk terapisession vil foregå ved at starte med at mødes i ro og mag og lige ”lande” i stolene. Derefter vil I blive spurgt, om I har noget specifikt på hjertet. Terapeutens rolle her er, at hjælpe jer til at få sat ord på de spændinger, der er i forholdet og være nysgerrig på, hvor og hvordan de opstår og hvad skal der til de letter. Dette undersøgelsesfelt er meget vigtigt og til det bruges både ord og krop. Dette kan gøres på forskellig vis. Når ”kontrakten, hvad skal vi bruge tiden på i dag” er blevet lavet, så går den egentlige terapi i gang.

Metode:

  • Samtale.
  • Afspænding.
  • Kropsøvelser på gulv.
  • Eller andet, som dukker op i samtalen og som virker relevant for jer.

Psykodrama

Psykodrama er oplevelsesorienteret. Bruges til selvudvikling og terapi.

De enkelte gruppemedlemmer skaber gruppens liv og tema. Hvert medlem bidrager med sig selv og sin historie, i det omfang og det tempo den enkelte vælger. Dette er essentielt for, at gruppen kan vokse både som individ og sammen.

Psykodrama foregår i fortfarende grupper hver 14. dag eller i workshops. Der er typisk mellem 8 og 10 (max. 12) i en gruppe, der har afgivet hinanden et tavshedsløfte.

En typisk aften:

  • Ankomst
  • Puls: Vi tager pulsen i gruppen, hvor er folk henne, hvordan er energien?
  • Opvarmning: Krops- eller kreative øvelser til at varme os op.
  • Progatonistvalg: Dem, der gerne vil kikke/arbejde med et tema melder sig og gruppen vælger det tema, der er mest energi på.
  • Selve psykodramaet
    • Hovedpersonen fortæller om sin indgang til temaet, lederen interviewer, så hele gruppen begynder at kunne danne sig et billede… Der bliver lavet en aftale om, hvad der skal kikkes på af tema.
    • Her begynder der at blive sat scene, hvor er vi, hvornår er vi, hvem er her, hvorfor er vi her, hvad sker der.
    • Alt imens interviewet foregår, bliver der ligeså stille sat en scene, så alle kan se det køkken eller den skov eller hvad det nu må være.
    • Når personerne bliver nævnt, spørger man hovedpersonen om, hvem i gruppen kan spille denne rolle – her bliver der oftest valgt ud fra energi mere end udseende. Gruppemedlemmet bliver spurgt om hun har lyst og hvis ja, kommer hun på scenen.
    • Så byttes der roller (hovedpersonen spiller rollen på scenen og gruppemedlemmet er hovedpersonen), og vi får præsenteret rollen på scenen og kun hovedpersonen kender vedkommende ud fra sin optik og viser med ord, krop og mimik, hvordan vedkommende agerer. Så byttes der roller og gruppemedlemmet, der har stået som hovedperson, bytter over i den viste rolle og ved nu nøjagtig, hvad hun skal sige og gøre (ellers er det lederens opgave at kunne huske og instruerer).
    • Hovedpersonen står nu som sig selv, hører og ser gruppemedlemmet være den inviterede rolle og får nogle oplevelser, der kan kikkes og responderes på sammen med psykodramalederen.
    • Dette fortsætter og andre kan blive inviteret. Det vigtige er, at hovedpersonen oplever at have frihed til at ændre på sin virkelighed for på psykodramascenen kan alting ske. Vi kan snakke med Gud og hører, hvad billeder på væggen ville sige, hvis de kunne – alt sammen beskeder fra vores eget indre pakket ind i en utrolig spændende terapiform.
    • Afslutningen på et psykodrama er som regel en konklusion på, hvad der er sket og evt. erkendelser. Disse bliver ankeret i kroppen, så de kan blive taget med ud i den virkelige virkelighed. Dette i form at en bevægelse, et ord eller andet af hovedpersonen valgt anker.
  • Delerunde: Nu er det gruppens tur. Hovedpersonen sidder lige så stille og tager det ind hun ønsker.
    • Dem, der har haft roller, fortæller om deres oplevelse i rollen, når dette er gjort, skal rollen ”tages af”, hvilket gøres ved, at man stryger med begge hænder fra issen og ned over kroppen og siger fx ” du er ikke min mor, du er X”, ser hinanden i øjnene og mærker efter, om det føles som ”mor” eller ”X”.
    • Når rollen er taget af, er der mulighed for at dele fra eget liv. Her deles kun fra sig selv og det er ikke tilladt at tolke eller kommentere på psykodramaet.

I en gruppe, der har kendskab til psykodrama er det muligt at lave to på en aften, i en nyopstartet vil der kun være et. I en workshop vil der også være to om dagen, da der ofte varmes længere op og gåes dybere ned.

 

Behandling

Værdier

Aktiviteter

  Copyright 2010-2022, Lene Røgilds